Vinmarker

Morgentur i Briare var la-la. Den flotte bro tiltrækker turister, men byen var rodet og butiksdøden alt for tydelig. En Spar og en Alimentation General havde meget lidt at byde på og rigtig meget på sidste salgsdato eller af tvivlsom kvalitet. Så af sted ad kanalen og ud på den fantastiske bro. Der mødte os et åbent landskab på den anden side broen og nu er vi ved Sancerre – vinområdet – hvorfor en af slusefolkene tidligere på dagen også kunne sælge os lokal vin herfra! Dejligt.

En rigtig regnfrisker fik vi NETOP som vi ved otte-tiden havde lagt til på en skråning, der krævede omhu og omtanke for at ‘holde’ os. Bytur i Ménétréol-sous-Sancerre – skøn aften.