Kategori: Togt 2014

Vi døjer med varmen her i weekenden – mindst 30 grader det meste af dagen, så Felix gider det ikke – hans mave gider det i hvert fald ikke. Heldigvis nåede han en vandtur til aften i selveste Loire-floden! Men i morgen kommer der regn og torden til at rense ud – håber vi. OG vi er stolte som paver af at have nået frem til Digoin og have gennemført Canal Lateral da la Loire’s 196 km med 37 sluser. Næste tur drejer sig om Canal du Centre på 112 km med 61 sluser. Week-endens billeder kommer her.

Fredag – what a day. Vi gled gelinde ind i dagen – sluse og sejlads i skøn følge – og nærmede os den største sluse af dem alle på denne rute. Dobbelt trappesluse på 9,2 m – hvordan skulle det lige gå for sig? Vi kom dertil ved frokostpausen og sonderede ‘terrænet’. Dybt dybt slusebassin og normalt bassin mødte øjet. Men hvordan sammenhængen var i praksis, det blev mere oplevet end forstået for mit vedkommende, da vi gennemførte den dobbelte med båden.

Ind i den høje sluse, slusepersonalet rakte ned med en krog i reb for at hente vores fortøjningsreb, fastgøring deroppe og så gik det ellers løs med at fylde vand i og med at hale opad vice versa, indtil vi var vel oppe ved kanten. Så åbnedes sluseporten OG – ja der var så nærmest et tilsvarende bassin, så man tænkte: o.k. vi tager den ‘one more time’. Det lykkedes, men det er godt nok langt at skulle op.

Ved næstsidste sluse blev vi advaret om, at en sejlbåd var gået på grund, så vandstanden holdt ikke 1,80 som standarden. Det gik nu o.k. for os.

Ved 18:30 tiden skulle vi gennem sidste sluse – ingen ved slusen, nok lukket – vi kæmpede bravt for at få båden fortøjret på en skrænt – men hovsa – så vågnede slusepersonalet og åbnede! Af med fortøjringer og af sted og igennem TIL – ja til en overfyldt kaj, hvor vandet var alt alt for lavt. Igen endte vi ved et vejskilt og kl. 20:30 var vi fortøjrede (og hunden kunne få luftetur, aftensmad osv. osv.)

Drønhed dag – vi nyder det er tørvejr, men er lidt sol-forbrændte, men vi fik skam cyklet da varmen var på det højeste mellem kl. 12 og 15.

Morgentur i Briare var la-la. Den flotte bro tiltrækker turister, men byen var rodet og butiksdøden alt for tydelig. En Spar og en Alimentation General havde meget lidt at byde på og rigtig meget på sidste salgsdato eller af tvivlsom kvalitet. Så af sted ad kanalen og ud på den fantastiske bro. Der mødte os et åbent landskab på den anden side broen og nu er vi ved Sancerre – vinområdet – hvorfor en af slusefolkene tidligere på dagen også kunne sælge os lokal vin herfra! Dejligt.

En rigtig regnfrisker fik vi NETOP som vi ved otte-tiden havde lagt til på en skråning, der krævede omhu og omtanke for at ‘holde’ os. Bytur i Ménétréol-sous-Sancerre – skøn aften.

 

Tirsdag 17. juni. Mod Canal latéral de Loire. Langsom start med afspuling af både krop og båd. Vi vidste, der efter første sluse lå en hotelbåd, som vi gerne ville give et forspring gennem sluserne. Vi fik alle sluser helt for os selv, så vi tog en sejldag fra kl. 10 til 18. Nogle af sluserne var selvbetjente, men virksomme prompte, så nul problemos.
Slutmålet Briare på Canal latéral de Loire blev nået – nu er vi på en del af den rute, vi tog for små 17 år siden, da vi lejede båd til vores første kanalsejlads. Briare aquadukten på 663 m er lige til at promenere aftentur på her fra Briare havn.

Mandag 16. juni. Tidlig morgen sejlede vi frem til slusen, men kl. 9 var der ikke et øje. Felix var yderst tilfreds med en ekstra tur på landjorden.

Frokost i Montargis – meget moderne sted umiddelbart – en broernes by.
God vind i dag, men behagelig temperatur.

Canal de Briares sluser på 3-5 m opad var til at klare, der var ofte hjælpsomme slusevagter og der var et nymodens rør, man i heldigste fald kunne fastgøre sig ved. OG vi var ene i sluserne. En serie på 4 automatiske sluser a 3,7 m højde var lidt spøjs oplevelse – blødere løftning og også nem fastgøring til rør, men akavet placering af signalgiveren ville være bøvlet hvis man havde været uden hjælper.

Montbouy – provinsby med stort P. Byen havde både kirke, skole, bar, bager og mini-købmand. Billederne taler for sig selv.

Søndag 15. juni Canal de Loing – under renovering
Så går det opad i sluserne igen!

Var meget spændt på om slusen søndag morgen ville åbne som lovet, og om vi ville være i kø for at komme igennem. Køen var kun på 3 både, og vi var heldige at komme med som en af de to første. Vi mødte flodbåden efter 3. sluse – som sædvanlig havde vi svært ved at modstå presset mens sådan en bådtype sejler forbi os. Det lykkedes.

Det lykkedes også at finde fastgøringspullerter, selv om alle sluserne var under renovering – dvs. ofte var den ene side af slusen ikke til at bruge.

Vi fulgtes et godt stykke ad vejen med englænderne og fik en enkelt båd med i et par sluser. Så det blev alt i alt en fin sejldag, hvor vi endte et o.k. sted i grønne omgivelser.

OG tog en rigtig lang søndagsgåtur op ad bakke RIGTIG meget op ad bakke for at udforske byen Chateau de Landon. Meget velholdt, meget charmerende by. Åbenbart også udflugtsmål for hotelbåd, som lå foran os, da vi vendte tilbage. Det var Felix ganske tilfreds med, han har jo charme!

 

 

Canal du Loing, sluse 14, blev torsdag blokeret af lastskibet Yakari, der stødte på bunden af slusen med det ene ror, og begyndte at tage vand ind. Hele kanalen blev lukket for trafik, så vi måtte vente på at det havarerede skib kunne forlade slusen. Vi ventede i Moret sur Loing, ved sluse 19. Aage cyklede ned for at se på forholdene og høre om hvor længe vi skulle vente.

Moret-sur-Loing blev næste stop. Vi nåede ikke langt – blot via Seinen til Canal du Loing’s 1. sluse. Her blev vi briefet om tvivlsomme udsigter for at komme igennem kanalen, 4 sluser kunne gennemføres, men så var der lukket i en sluse i mindst et par dage. Mere om hvorfor, ved vi når Aage kommer fra sin cykeltur med rapport fra den sluse 10 km herfra, der måtte lukkes, dagen før vi ankom, og som giver usikkerhed om tidspunktet for genåbning.

Vi valgte at finde en plads ved byen Moret-sur-Loing – en ‘udsvævende’ plads desværre – så vi måtte have gummibåden pustet op, så Aage i hvert fald kunne komme i land med Felix. Aage har ikke sejlet i gummibåd siden han var 15 år gammel, så det var ikke helt tosset for ham at prøve det igen! Så sjovt at han tog en aftentur uden hund helt ud på Seinen og tilbage igen.

Heldigvis fik vi en kajplads senere på dagen – frem til søndag – og stedet er heldigvis et par dage værd i den grad. Hyggeligt og rart – hjælpsomhed indbyrdes, da flere end os jo er ‘strandede’.

Det bliver lag-på-lag – afhængig af hvor længe de er om slusearbejdet.

Varmen holder ved – vi har helt glemt vi fik natteregn og torden for nylig – long time ago. Men i solskin blev det en vildt flot sejltur her det sidste stræk af Yonne-floden. By efter by dukker op og er mere up-to-date med butikker og bygninger – og så er der selvfølgelig altid en gotisk kirke eller lignende seværdighed. Hvis den ikke som de fleste er pakket ind til senere restaurering …

Nå, men på det praktiske plan fik vi prøvet enormt lange og brede sluser med SKRÅ sider – not good. Vi fik hjælp til at fortøjre i en sluse, hvor vi var 3 både – ellers måtte vi glemme alt om fortøjring og bare lade skidtet ligge ude midt i slusen. Og vand er altså i bevægelse når der sluses – så at støde fra kanten med bådshage i rette tid måtte ‘øves’. MEN vi er jo dygtige, så nu gælder det 13 km Seinen med en enkelt sluse undervejs – og så ned ad Canal du Loing osv. osv. Spændende.

Vi fik os et bump undervejs til byen Sens – igen heldigvis ikke noget der betød andet end en forskrækkelse. Der ligger øjensynlig træstykker og skjuler sig hist og her under vandoverfladen. Vejret er fortrinligt til både at sejle og vandre byture. Herligt.