Fortsat hede – kun en anelse mere vind – dog blæste det som sædvanlig op, straks vi skulle lægge til ved flydebro i Joigny. Og blæsten trængte vi faktisk til. Et par dråber regn fik vi også senere.
Turen hertil var så sidste etape på canal de Bourgogne, og det var helt fint at ende ud l’Yonnes flodbredde og få lidt mere tempo på Ferdinand. Flodens første 2 sluser var mega lange og vi var eneste båd igennem – til gengæld havde vi først på dagen været 3 både gennem de korte sluser på kanalen. Joigny er en spændende by – og der er markedsdag i morgen at glæde sig til.
Varm og lang sejladsdag med sol på himlen. Ja, det er skønt at sejle, INDTIL vi skal på land. Vi døjer med så lave vandstande at selv det at lægge til i frokostpausen koster møje – i dag var en tillokkende plads skiltet med ‘0,80 m’ og normalt ville vi sejle videre, men heldigvis tog vi stikprøve og det viste sig at dybden var 1,5 m.
Til aften var der igen tillokkende ‘pladser’ (Saint-Florentin) men for lave, så vi igen måtte slide os løs fra grunden og jagte videre efter plads. Her venter vi så ved en høj sluse, som vi ikke ved om der er mandskab på eller ej. Heldigvis kan vi sluses videre og finder en plet med o.k. dybde på den anden side af slusen.
I varmen var der ikke stor energi til at tage flere snapshots – men trods varmen er vores Felix blevet kvik og rask igen.
For hedt, men alligevel strøg Aage på lang cykeltur. Til château de Tanlay. Felix har det klart bedre; han fulgte opmærksomt med i projekt: tøjvask med masser af koldt vand – og lå trygt i skyggen ved min boglæsning – plus livede op på 2 x kanalbadningsture med Aage. Nu til aften er varmen jo bare super lækker.
Udmærket sted at daske rundt i hedebølge (30 grader i dag) – Felix tager skåne-fisk til sig og varmen gør selvfølgelig at han ikke lige springer rundt og siger: jeg er rask rask rask – men vi tror han er i bedring. Tonnere har veteranbil-træf i morgen, så måske trasker jeg ind trods varmen og ser på gamle biler.
Lézinnes blev nået i går
Frisbee-leg om morgnen i Ravières var o.k., men Felix gad ikke drikke vand fra hanen som ellers.
På vej mod 1. sluse startede Felix med at brække sig – og det blev han ved med ‘on and off’. Oplevelserne af naturen omkring os blev lidt overrulet af at Felix var sløj. Vi holdt længere frokostpause for at få renset hans mave ud med græs, og det gik nogenlunde i orden ud på eftermiddagen, men aftensmaden kom op igen i den grad ved 2:30 tiden om natten, hvor vi lå ved en smuk park i Lézinnes.
Inden afgang fra parken testede jeg Felix legelyst, men fik kastet frisbeen i vandet i stedet for! HELT USÆDVANLIGT mestrede jeg at få den op igen med bådshagen.
Tonnerre – i dag – Felix fortsat sløj
Nu blev det hedebølge – fra kl. 11 af var temperaturen på ca. 28 grader og det var godt nok lidt af en ‘hede’ at sejle i, men vi havde besluttet at målet var en by, hvor vi kunne forvente der fandtes dyrlæge om nødvendigt – det håber vi så ikke. Tonnerre har en bymidte som er en charmerende sag, der ligger 1 km fra kanalens kommunale havn, hvor udsigten er til grønt område på den ene side og til fabrik og højhusboliger til den anden. So what, der er strøm og vand.
Vi holder Felix på faste og glæder os meget til at få en frisk hund igen – et par dage ved vi jo at infektioner kan tage, så forhåbentlig er det bare det. Om varmen fortsætter som prognoserne siger, passer det med, at vi alle tre tager den med ro her i pinsen.
Vi rykker rigtig mange sluser pr. dag – og vejr og omgivelser er stort set med os. Største problem p.t. er den lave vandstand. Fx tirsdag morgen viste det sig, at Ferdinand havde sat sig fast i løbet af natten. Gode hjælpere fik os fri. Her til aften lagde vi til MEN lagde os samtidig på grunden, hvor også gode hjælpere måtte frigøre os, så vi kunne finde et andet sted med mere vand at lægge os. Det viser sig i morgen om vi kan komme af sted uden problemer.
Men her kommer et resume:
2. juni. Marigny-le-Cahouët – idyllisk landsby og hyggeligt stop-over med 3 andre både – blev nået ved 16-tiden, så havde vi siden 9:30 sejlet 30 km og klaret 26 sluser – dog 10 km ‘slusefri’ sejlads mellem sluse 12 og 13. Og det var netop en usædvanlig dejlig tur ad en bugtet og smal kanalvej med fuglefløjt foroven og tætte høje træer.
3. juni. Venarey-les-Laumes – vi gennemførte de planlagte 29 sluser (fordelt på 9 km!) – og kom til ‘kajs’ netop som det blæste op.
Aftentur sammesteds.
4. juni. Ravières – fredelig tur med lange stræk mellem sluserne og med vekslende skydække fra sol til regnbyger. Glimrede ved at gå på grund (igen) da vi skulle lægge til for natten. Igen var hjælpere heldigvis nær, så nu ligger vi ved kajen uden strøm, men kan forhåbentlig starte ud i morgen tidlig.
Lidt rejsenyt. Gårsdagens vask i totalbillede – og søndagsbilleder fra cykelture i nabolaget – og vi glæder os til at sluse videre NEDAD (det er langt langt mindre anstrengende end opad) i morgen tidlig.
Pouilly-en-Auxois. Sidder lige nu i solskinsvejr under overdække ved havne- og turistkontorets wi-fi, men det kniber med stabiliteten. Vi er nu på toppen – i bjergluft – og skal nedad igen ad kanalen. Det er lettere at holde båden under slusning nedad.
Men tøjvask og proviantering er kerneopgaverne her j Pouilly-en-Auxois for weekenden.
Vandenesse-en-Auxois. En rask formiddagstur hertil blev dramatisk – i sluse nr. 10 stod bovpropellen af og advarselssignal lød fra dybdemåleren. Der var ingen vind, så vi kom fint videre gennem slusen og gennem endnu en, men ved målet Vandenesse-en-Auxois viste det sig, at ‘noget’ var kortsluttet, men hvad, hvor og hvor galt stod det til? Heldigvis fandt Aage fejlen, som ‘kun’ var ‘lokal’ – efter 2 timers intenst arbejde – uden strøm er der rigtig meget der går i stå: køleskab, vandpumpe osv. osv. Og det var en dejlig varm sommerdag! Så vi tog ud på eftermiddagen på sightseeing op til turistattraktionen slottet Châteauneuf-en-Auxois! Inden tjekkede Aage sejladsområdet for næste dag.
Vi fejrede at båden fungerede igen med at gå på restaurant de L’Auxois og spise skøn 4-retters menu.
Er nu en dagsrejse fra tunnellen vi måske-måske ikke kan komme igennem. Et mindre uheld i dag klarede Ferdinand uden alvorlige skrammer – en flodbåd og os skulle forbi hinanden, men pga. flodbådens skrue, kom Ferdinand ud af kurs og ramte siden på flodbåden.
Et tidligere uheld i Dijon slap vi også heldigt fra. Vi lå vi ved den kommunale kaj og en livlig søndag endte for nogens vedkommende med, at de tog Ferdiands fortøjninger af pullerterne, mens vi sov vores søde søvn. Men henad morgenstunden hørte Aage heldigvis, at stævnen gik mod kajen, og fik ordnet sagerne så bagenden ikke stak ud midt i havnebassinet.