– et tilflugtssted for øjet
Ventetiden på genåbning af kanalen blev bl.a. brugt på godt naboskab og en lækker aften udendørs på Le Relais de Pont-Loup i Moret-sur-Loing!
Billeder taget med Iphone.
Canal du Loing, sluse 14, blev torsdag blokeret af lastskibet Yakari, der stødte på bunden af slusen med det ene ror, og begyndte at tage vand ind. Hele kanalen blev lukket for trafik, så vi måtte vente på at det havarerede skib kunne forlade slusen. Vi ventede i Moret sur Loing, ved sluse 19. Aage cyklede ned for at se på forholdene og høre om hvor længe vi skulle vente.
Moret-sur-Loing blev næste stop. Vi nåede ikke langt – blot via Seinen til Canal du Loing’s 1. sluse. Her blev vi briefet om tvivlsomme udsigter for at komme igennem kanalen, 4 sluser kunne gennemføres, men så var der lukket i en sluse i mindst et par dage. Mere om hvorfor, ved vi når Aage kommer fra sin cykeltur med rapport fra den sluse 10 km herfra, der måtte lukkes, dagen før vi ankom, og som giver usikkerhed om tidspunktet for genåbning.
Vi valgte at finde en plads ved byen Moret-sur-Loing – en ‘udsvævende’ plads desværre – så vi måtte have gummibåden pustet op, så Aage i hvert fald kunne komme i land med Felix. Aage har ikke sejlet i gummibåd siden han var 15 år gammel, så det var ikke helt tosset for ham at prøve det igen! Så sjovt at han tog en aftentur uden hund helt ud på Seinen og tilbage igen.
Heldigvis fik vi en kajplads senere på dagen – frem til søndag – og stedet er heldigvis et par dage værd i den grad. Hyggeligt og rart – hjælpsomhed indbyrdes, da flere end os jo er ‘strandede’.
Det bliver lag-på-lag – afhængig af hvor længe de er om slusearbejdet.
Varmen holder ved – vi har helt glemt vi fik natteregn og torden for nylig – long time ago. Men i solskin blev det en vildt flot sejltur her det sidste stræk af Yonne-floden. By efter by dukker op og er mere up-to-date med butikker og bygninger – og så er der selvfølgelig altid en gotisk kirke eller lignende seværdighed. Hvis den ikke som de fleste er pakket ind til senere restaurering …
Nå, men på det praktiske plan fik vi prøvet enormt lange og brede sluser med SKRÅ sider – not good. Vi fik hjælp til at fortøjre i en sluse, hvor vi var 3 både – ellers måtte vi glemme alt om fortøjring og bare lade skidtet ligge ude midt i slusen. Og vand er altså i bevægelse når der sluses – så at støde fra kanten med bådshage i rette tid måtte ‘øves’. MEN vi er jo dygtige, så nu gælder det 13 km Seinen med en enkelt sluse undervejs – og så ned ad Canal du Loing osv. osv. Spændende.
Vi fik os et bump undervejs til byen Sens – igen heldigvis ikke noget der betød andet end en forskrækkelse. Der ligger øjensynlig træstykker og skjuler sig hist og her under vandoverfladen. Vejret er fortrinligt til både at sejle og vandre byture. Herligt.
Fortsat hede – kun en anelse mere vind – dog blæste det som sædvanlig op, straks vi skulle lægge til ved flydebro i Joigny. Og blæsten trængte vi faktisk til. Et par dråber regn fik vi også senere.
Turen hertil var så sidste etape på canal de Bourgogne, og det var helt fint at ende ud l’Yonnes flodbredde og få lidt mere tempo på Ferdinand. Flodens første 2 sluser var mega lange og vi var eneste båd igennem – til gengæld havde vi først på dagen været 3 både gennem de korte sluser på kanalen. Joigny er en spændende by – og der er markedsdag i morgen at glæde sig til.
Varm og lang sejladsdag med sol på himlen. Ja, det er skønt at sejle, INDTIL vi skal på land. Vi døjer med så lave vandstande at selv det at lægge til i frokostpausen koster møje – i dag var en tillokkende plads skiltet med ‘0,80 m’ og normalt ville vi sejle videre, men heldigvis tog vi stikprøve og det viste sig at dybden var 1,5 m.
Til aften var der igen tillokkende ‘pladser’ (Saint-Florentin) men for lave, så vi igen måtte slide os løs fra grunden og jagte videre efter plads. Her venter vi så ved en høj sluse, som vi ikke ved om der er mandskab på eller ej. Heldigvis kan vi sluses videre og finder en plet med o.k. dybde på den anden side af slusen.
I varmen var der ikke stor energi til at tage flere snapshots – men trods varmen er vores Felix blevet kvik og rask igen.
For hedt, men alligevel strøg Aage på lang cykeltur. Til château de Tanlay. Felix har det klart bedre; han fulgte opmærksomt med i projekt: tøjvask med masser af koldt vand – og lå trygt i skyggen ved min boglæsning – plus livede op på 2 x kanalbadningsture med Aage. Nu til aften er varmen jo bare super lækker.
Lige et foto mere fra middagstid i dag:
Udmærket sted at daske rundt i hedebølge (30 grader i dag) – Felix tager skåne-fisk til sig og varmen gør selvfølgelig at han ikke lige springer rundt og siger: jeg er rask rask rask – men vi tror han er i bedring. Tonnere har veteranbil-træf i morgen, så måske trasker jeg ind trods varmen og ser på gamle biler.
Vores omgivelser ses her:
Lézinnes blev nået i går
Frisbee-leg om morgnen i Ravières var o.k., men Felix gad ikke drikke vand fra hanen som ellers.
På vej mod 1. sluse startede Felix med at brække sig – og det blev han ved med ‘on and off’. Oplevelserne af naturen omkring os blev lidt overrulet af at Felix var sløj. Vi holdt længere frokostpause for at få renset hans mave ud med græs, og det gik nogenlunde i orden ud på eftermiddagen, men aftensmaden kom op igen i den grad ved 2:30 tiden om natten, hvor vi lå ved en smuk park i Lézinnes.
Inden afgang fra parken testede jeg Felix legelyst, men fik kastet frisbeen i vandet i stedet for! HELT USÆDVANLIGT mestrede jeg at få den op igen med bådshagen.
Tonnerre – i dag – Felix fortsat sløj
Nu blev det hedebølge – fra kl. 11 af var temperaturen på ca. 28 grader og det var godt nok lidt af en ‘hede’ at sejle i, men vi havde besluttet at målet var en by, hvor vi kunne forvente der fandtes dyrlæge om nødvendigt – det håber vi så ikke. Tonnerre har en bymidte som er en charmerende sag, der ligger 1 km fra kanalens kommunale havn, hvor udsigten er til grønt område på den ene side og til fabrik og højhusboliger til den anden. So what, der er strøm og vand.
Vi holder Felix på faste og glæder os meget til at få en frisk hund igen – et par dage ved vi jo at infektioner kan tage, så forhåbentlig er det bare det. Om varmen fortsætter som prognoserne siger, passer det med, at vi alle tre tager den med ro her i pinsen.
