Dagens billede – Charleville

Belgien tog vi igennem fra 13., 14. og 15. september. 16. september nåede vi ind i Frankrig. Her er sluser nærmest ‘fast’ arbejde – vi skal opad og opad og opad gennem Ardennerne. Oplevelserne flokkes: Vi har fået slusevagter til at sænke vandstanden 30 cm i en tunnel, for at vi kunne sejle sikkert igennem; vi har siddet fast i en sluse – dvs. måttet kontakte slusevagt for at få åbnet sluseport; vi har fræset hen over et eller andet alias drivtømmer/klippegrund, men i langsom fart, så skaden var hørbar, men er ikke mærkbar – OG her i morges ville en sluse ikke sætte i gang, så vi igen måtte tilkalde slusevagt. DERFOR er det lige nu herligt at befinde sig ved bro i byen Charleville, hvor der forberedes marionetteaterfestival 20.-29.9.2013! Og hvor vi tager en dag i morgen uden sluse-færd.

Galleriet supplerer jeg I anledning af Tanjas fødselsdag med et typisk festligt fransk motiv fra i dag, nemlig en karrusel!

Charleville-Mezieres - så fransk med sådan en karussel og creperi i baggrunden
Charleville-Mezieres – ærke fransk med karrusel på byens torv – og creperi i baggrunden