Nul regn og sol ‘i sigte’. Så farter vi videre – efter at have handlet på fredagsmarkedet i Auxonne – til næste stop, hvor der skal vaskes tøj og båd og gøres sight-seeing: St-Jean-de-Losne – by ved floden og ved Canal de Bourgogne. Et par dages billeder kommer her.
Vindstød på 21 m/sek
10 m/sek og vindstød på op til 21 m/sek – se bare Felix’s pels på et af billederne! Regn og rusk holder os tilbage fra at sejle videre – billedserien herunder handler altså fortsat om Auxonne.
Auxonne – os med hundene
Dagen i dag var hot-hot – uden sol og med torden i luften. Vi har snakket med bro-folk og skal til barbeque – om vejret vil – på havnen her i morgen aften.
SÅ Felix har haft fuld tryk på mht. opmærksomhed og kontakt eller ballade med broens rare folk, især ballade med deres evt. HANHUNDE! Kort sagt har han kæftet op hele dagen, men blev heldigvis tavs hen ad aftenen. Her ser I, hvordan han følger med i småfisk’s og blades bevægelser nede i vandet 🙂 – omsider UDEN at tonse rundt på dækket og gø ad ‘vandet’.
Et par dage i Auxonne
Vi bliver her i Auxonne en 3-4 dage. Vejret er sommerligt 21-26 grader, men blæsende igen. Gæstekajen er hyggelig og byen seværdig med historiske bygninger. Plus den videre færd skal besluttes, mens vi ordner båd og ajourfører os mht. vores fritidsarbejder.
Fra kanal til floden Saône 3
Fra kanal til floden Saône 2
Vi tog et kort stræk – vindstødene var fortsat muntre, så vi orkede ikke for mange sluser.
Fra kanal til floden Saône 1
Ups, hvor er der gået mange dage uden net-forbindelse SÅ JEG HAR ET HÆNGEPARTI med fotoserien. P.t. befinder vi os i havnen Port Royal i Auxonne ved Saône floden og har fri wifi og et par dages ophold. Jeg kaster mig ud i ajourføringen.
Mere vil følge…
Mod Langres
Vi er ved kaj ved byen Langres efter 22 sluser opad – hvor de 21 var manuelle. Det betød, at kanalpersonalet skulle sørge for hele processen ved hjælp af håndsving – men turen gik glat. Nu kommer vi ikke meget højere op, vi er oppe på 300 meter over havet – og desværre er det lig med nattetemperatur på kun 6 grader – gyse igen!
Dage ved Chaumont
Up it goes – regnskyl bliver kraftigere og kraftigere, men så snart vi ser en stribe sol valfarter vi enten med os selv eller med Felix og trodser den regn, der selvfølgelig kommer. Bentøjet fik sin bekomst op ad stejl, stejl vej til byen Chaumont, men det var besværet værd. Cyklen er kommet i brug igen for at proviantere inden morgendagens sejlads mod nye opdagelser.
Regn både før og efter Tunnel de Condes
Seneste billedhøst.
Søndag var en god dag for Felix – han fangede frisbee i luften hele 2 GANGE – OG en dårlig dag for Lillian – i sluserne TABTE hun agterfortøjningen 2 GANGE. Heldigvis er vi altid alene i ‘baljerne’ – vi sejler i den grad uden for sæsonen og har højst mødt 4-5 andre sejlende siden vi drog af sted.
Vi sparer havnepenge p.t. men savner BAD og vaskemaskine – det fik vi så ved Chaumont – og nattemperatur ned til 8 grader – gyse…