Sejlerlog september 2014

F O R T S A T  togt 2014…

Mandag 25.8.2014 afgang Kbh. Hovedbanegård kl. 6:28 – 2 voksne og en hund med bagage – Ankomst Flensborg kl. 10:05  –  Kørsel til Auxonne i lejet bil med 1 overnatning i Giessen …

Tirsdag 26.8.2014. Ankomst Auxonne.
Næste dag aflevering af lejet bil i Dijon med kort bytur. Nød Auxonne og sommervejret resten af onsdag og torsdag, så var vi KLAR TIL VIDERE TOGT mod nord igen, evt. helt til Thurø, Danmark.

Kilde: http://www.barginginfrance.com
Kilde: http://www.barginginfrance.com

Fredag 29.8.2014. Afgang Auxonne kl. 9:45. Ankomst ved Gray kl. 18.
Sejler på floden La Saône. Lagde til i skøn natur syd for Gray.

Lørdag 30.8.2014. Afgang v. Gray kl. 9:45. Ankomst Port de Savoyeux kl. 15.
Solskinsdag. Sad fast. Troede aldrig vi kom fri. Fik hjælp fra fiskerne, som svedte godt før det lykkedes. Kom i havn, der havde vand nok til os.

Søndag 31.8.2014. Afgang Savoyeux kl. 9:15. Ankomst Port sur Saône kl. 17.
Gråvejr og lidt køligt.

Mandag 1.9.2014. Afgang Port sur Saône kl. 11. Ankomst Corre kl. 18:30
Køligt. Skyer og sol. Indkøb om morgenen. God havn i Corre – tog en dag mere for at få vasket tøj. Slut på flodsejlads på La Saône – skal fortsætte videre ad Canal des Vosges.

Onsdag 3.9.2014. Afgang Corre kl. 9:30. Ankomst Fontenoy-le-Château kl. 15:45.
Solskin. Flot morgentur med Felix. Canal des Vosges har rigtig mange sluser. I første omgang går det opad med 46 sluser, vi tog 12 i dag.

Torsdag 4.9.2014. Afgang Fontenoy-le-Château kl. 9. Ankomst anlægsplads kl. 17
Flot vejr. Varmt, stille og sol. Rigtig mange sluser, men ingen uheld. Godt trætte. Ligger nu ved anlægsplads tæt på sluse 8 (halvvejs Epinal) og oppe i 349 meters højde. Her er gode omgivelser for Felix.

Fredag 5.9.2014. Afgang fra anlægsplads kl. 9 fra. Ankomst Epinal kl. 17.
Solskin og stille vejr. Mange sluser tilbage (24 stk.). Vi nåede toppen kl. 12. Herefter sluses vi nedad – hvilket bliver lettere. Klarede 14 nedadgående sluser og en lidt nervepirrende sejlads på Embranchement d’Épinal – med 1,2 meters dybde (Ferdinand stikker 1,15 m).

Aftalte følgeskab på Embranchement d’Épinal næste morgen med Lars og Jonna fra Kbh (har sejlskibet Bertha med dybgang 1,65 m) – deres skib havde sat sig på ‘blød’ grund mange gange på vej ind, så de var utrygge ved tilbageturen. Med os foran kan vi være klar til at hjælpe med at trække Bertha fri om nødvendigt.

Lørdag 6.9.2014. Afgang Epinal kl. 9. Ankomst ved Gripport kl. ca. 18.
Vores mini-flotille på to både listede sig vagtsomt tilbage ad Embranchement d’Épinal uden at få problemer. Solskin og dejligt sejlvejr. Ville lægge til i Charmes, men opgav, der var fyldt op og aldeles ucharmerende med masser af autocampere. Fandt anlægsplads ved Gripport (sluse 34), hvor vi igen fandt det bedst at ligge med bagenden ude i kanalen. Gåtur til landsby – varmt.

Søndag 7.9.2014. Afgang fra ved Gripport kl. 10. Ankomst Richardménil kl. 16.
Morgentåge, men senere flot sejlvejr. Teknisk bøvl i to sluser, der hurtigt blev løst. Kun 1 sluse tilbage på kanalen, så går vi ud på Mosel.

Mandag 8.9.2014. Afgang Richardménil kl. 9:45. Ankomst Toul kl. 15.
Flot vejr og flot tur på Mosel. Bliver en dag – Bill og Jennifer (engelsk par der havde båd vinterliggende i Sillery samtidig med os) ferierede her – bytur med forgæves jagt efter lækkert take-away mad.

Onsdag 10.9.2014. Afgang Toul kl. 9:45. Ankomst Pont-à-Mousson kl. 17.
Turistsæsonen er langt fra slut, havn var overfyldt – især med autocampere – men der var roligt. Køligt, men sol.

Torsdag 11.9.2014. Afgang Pont-à-Mousson kl. 9. Ankomst Metz kl. 13:15.
To sluser undervejs. God plads i havn, nær centrum af by og midt i park til hundeluftning. Bliver et par dage.

Søndag 14.9.2014. Afgang Metz kl. 10:30. Ankomst Schwebsange (Luxembourg) kl. 18:30.
Sejlads videre på Mosel. Vinmarker. Spiste på god italiensk restaurant tæt ved havnen, hvor Felix endda fik plads under bordet. Dagtur til Luxembourg var interessant oplevelse – en guidet busrundtur var dog jammerlig mht. guiden, så den slukkede vi for og gloede os omkring i stedet. Finansselskaber florerede og byen var præget af (kedelig) velstand.

Kilde: http://www.velociped.de
Kilde: http://www.velociped.de

Tirsdag 16.9.2014. Afgang Schwebsange kl. 11. Ankomst Trier-Monaise (Tyskland) kl. 16:30.
Flot vejr. To sluser. I slusen ved Grevenmacher gik det galt, så nemt var det ikke altid at sluse nedad – slet ikke med kun een midterfortøjning; i hvert fald blev vi ‘skubbet’ gevaldigt ud på tværs i slusebassinet af hvirvelvand så vi ‘mistede’ fortøjningen og lå og rodede rundt helt palle-alene-i-verden. Drama, men der skete ikke noget.

Videre sejlads i solskin langs vinmarker. Hyggelig klubhavn i Trier bydelen, gåtur på grøn promenade, og så fejrede vi dagens fadæse på Schloss Monaise – en vældig dyr og herskabelig madoplevelse.

Onsdag 17.9.2014. Afgang Trier-Monaise kl. 9:30. Ankomst ved Leiwen kl. 14:30.
Flot tur gennem Mosel med de mange vindistrikter. Leiwen er et af mange udflugtssteder med vinsmagning og -dyrkning. Vi besluttede at blive ved anløbsbro natten over, da udsigten er helt formidabel. Gåtur og indkøb – med Felix i snor.

Torsdag 18.9.2014. Afgang Leiwen kl. 8:45. Ankomst Bernkastel-Kues kl. 11:30.
Stille og overskyet, regn i sluse, men lunt. Vi fejrede Tanjas fødselsdag ‘på afstand’ ved at flistre rundt i bydelen Bernkastel og lede efter super-kage til kaffen. Vi fandt noget lækkert, men vi er igen havnet i et turist-helvede. Og på en plads omgivet af autocampere.

Fredag 19.9.2014. Afgang Bernkastel-Kues kl. 10:30. Ankomst Senheim kl. 18:30.
Stille og lunt, men regn i begyndelsen af dagen. Sejlads ud mod Bernkastel var lovlig voldsomt, meget trafik på Mosel. Flot tur. Landskabet fås ikke smukkere og er selvfølgelig (og desværre) turistmagnet.

Lørdag 20.9.2014. Afgang Senheim kl. 9:15. Ankomst Winnigen kl. 18:30.
Tordenvejr og skybrud. Flod mudret.

Søndag 21.9.2014. Afgang Winnigen kl. 10. Ankomst Oberwinter kl. 15:45.Øsende regnvejr. Sidste 12 km på Mosel og sidste sluse på Mosel. Herefter Deutsches Ech på styrbord og vi sejler ud på Rhinen. Her er kraftig medstrøm, så hastighed ved 1400 RPM er 17-18 km/t, dvs. 9-10 knob. Voldsom trafik af meget store skibe, i begge retninger. Mange blå skilte (dvs. styrbord – styrbord). I havn efter ca. 50 km. Fin havn, uden uro.

Mandag 22.9.2014. Afgang Oberwinter kl. 9:30. Ankomst Köln kl. 12:45.
Udramatisk sejlads til Köln. Ved anlægning i havn (midt i Köln centrum: Rheinau Sportshafen) kraftig blæst, men alt lykkedes. Byens centrum blev ‘gennemtravet’ og oplevet, og første aften ‘slæbte’ vi os videre ud langt-pokker-i-vold til et moderne ‘koncept’-spisested, restaurant Vapiano og fik lækker italiensk mad. Vi tog en dag mere til videre sightseeing og tøjvask.

Onsdag 24.9.2014. Afgang Köln kl. 9:30. Ankomst Paradishafen (nord for Düsseldorf) kl. 13:30.
Meget venlig modtagelse i havnen, ejet af Yacht Club Spee. Hyggeligt sted, med masser af plads til Felix at udfolde sig på. Aftensmad i klubhus, hyggelig stemning.

Kilde: http://www.wsa-duisburg-meiderich.wsv.de
Kilde: http://www.wsa-duisburg-meiderich.wsv.de

Torsdag 25.9.2014. Afgang Paradishafen kl. 11. Ankomst Oberhausen kl. 16.
Lillian morgenindkøb i by. Da vi ankom til sluse Duisburg Meiderich blev vi omdirigeret til Ruhr sluse. Blev hurtigt sluset op til Rhein-Herne-kanal. Dermed sluttede vores flodsejlads og vi kom igen på kanal. Men her i Tyskland er der rimelig meget tung trafik også på kanalerne.

Overnatning lige ved sluse med udsigt til (støjende) slusetrafik. Spændende udsigt i Aages øjne. Havnen (anlægsbro) havde en snakkesalig og hyggelig engelsk-talende havnemester. Lidt uro pga. slusetrafik.

Fredag 26.9.2014. Afgang Oberhausen kl. 9:30. Ankomst Olfen kl. 17.
Gråvejr og regn ved anlægsplads Olfen.

Lørdag 27.9.2014. Afgang Olfen kl.13. Ankomst klubhavn Fuestrup kl. 17:30
Kraftig formiddagståge, så vi udskød afgang og købte ind i Olfen + gav Felix en ekstra tur. Op ad dagen blev det pænt vejr og varmt.

Kilde: http://en.wikipedia.org
Kilde: http://en.wikipedia.org

Søndag 28.9.2014. Afgang Fuestrup kl. 10. Ankomst klubhavn Osnabrücken kl. 16:30.
Flot vejr. Kom ud på Mittelland kanal ved 13-tiden. Solskin og varme. Havn i en stikkanal.

Mandag 29.9.2014. Afgang Osnabrücken kl. 10, Ankomst klubhavn Minden kl. 18.
Stor morgenklargøring, vask, batterier, motor, diesel fra dunke osv.

Tirsdag 30.9.2014. Afgang Minden kl. 9:15. Ankomst Hannover/Limmen kl. 17.
Gråvejr efter natlig regn. Lunt. Gedigen travetur og take-away – sådan fejrede vi sølvbryllupsdag.

 

F O R T S Æ T T E S …