I går var blæsten taget til, så nu lød vindstyrken på 8 op til 12-13 m/ sek. I hvert fald kom vi af sted og blev bølget sidelæns i over 4 timer fra Femern Sund til Bagenkop og dansk grund. Efter frokostpause valgte vi at sejle videre – vejret ville ikke blive bedre i morgen nemlig – OG vi fik heldigvis både solstrejf og behagelig rygvind, så alle 3 om bord nåede velfornøjede til havnen i Thurø Bund til solnedgangstid! Her sluttede så vores 3 styks spændende kanal-togter 2013-2014!
Vi gik i land – med en sejlende fornemmelse i kroppen og en logrende Felix, der var yderst tilfreds med vant landjord under poterne!