Fredag – what a day. Vi gled gelinde ind i dagen – sluse og sejlads i skøn følge – og nærmede os den største sluse af dem alle på denne rute. Dobbelt trappesluse på 9,2 m – hvordan skulle det lige gå for sig? Vi kom dertil ved frokostpausen og sonderede ‘terrænet’. Dybt dybt slusebassin og normalt bassin mødte øjet. Men hvordan sammenhængen var i praksis, det blev mere oplevet end forstået for mit vedkommende, da vi gennemførte den dobbelte med båden.
Ind i den høje sluse, slusepersonalet rakte ned med en krog i reb for at hente vores fortøjningsreb, fastgøring deroppe og så gik det ellers løs med at fylde vand i og med at hale opad vice versa, indtil vi var vel oppe ved kanten. Så åbnedes sluseporten OG – ja der var så nærmest et tilsvarende bassin, så man tænkte: o.k. vi tager den ‘one more time’. Det lykkedes, men det er godt nok langt at skulle op.
Ved næstsidste sluse blev vi advaret om, at en sejlbåd var gået på grund, så vandstanden holdt ikke 1,80 som standarden. Det gik nu o.k. for os.
Ved 18:30 tiden skulle vi gennem sidste sluse – ingen ved slusen, nok lukket – vi kæmpede bravt for at få båden fortøjret på en skrænt – men hovsa – så vågnede slusepersonalet og åbnede! Af med fortøjringer og af sted og igennem TIL – ja til en overfyldt kaj, hvor vandet var alt alt for lavt. Igen endte vi ved et vejskilt og kl. 20:30 var vi fortøjrede (og hunden kunne få luftetur, aftensmad osv. osv.)
