Vi stiger støt opad Saône

Slap for regn, og gråvejr og vindstille betyder for os, at vi sejler langt . Er nu i havn i Port-sur-Saône  – der har været hårdt træk i sluserne, vi lå som forreste båd og dansede ‘dekorativt’ ud med bagenden hvert andet øjeblik. Men igennem kom vi, og dagen sluttede med to blide slusninger, hvor søndagstilskuerne ikke fik noget at komme efter.

Felix har boltret sig og haft mange højlydte diskussioner med de ænder der nærmede sig båden undervejs – og her i havnen!

Omskiftelig vandstand (Auxonne-Velet-Seveux)

Vi befinder os i havnen ved Seveux-Savoyeux og kan se tilbage på en start med lidt af det hele. Et par gedigne sluser, omskifteligt vejr fra finregn til tåge og sol, og anlægspladser med for lav vandstand – det sandede vi efter en nat ved idyllisk kaj i Velet, hvor der måtte 5 fritidsfiskere til for at få båden fri fra grunden…

Derudaf igen…

MANDAG 25. august afgang Kbh. Hovedbanegård kl. 6:28 – 2 voksne og en hund med bagage  / Ankomst Flensborg kl. 10:05  /  Kørsel til Auxonne i lejet bil med 1 overnatning i Giessen  / Ankomst Auxonne & båden TIRSDAG 26. august  /  Aflevering af lejet bil i Dijon ONSDAG 27. august / TORSDAG 28. august ‘fridag’ om bord i havnen  / FREDAG 29. august kl. 10:30 KLAR TIL VIDERE TOGT mod nord

Ting ta’r den tid, ting ta’r.

Gensynsglæden med båden Ferdinand var stor – rejsefeberen tilsvarende:-)

Vi forlader havnen - heriblandt hygsomme både lå Ferdinand 'i dvale'
Vi forlader havnen – heriblandt hygsomme både lå Ferdinand ‘i dvale’